Vi er rigtig glade for den store opbakning til dette års Sværdkamp, men er samtidig kede af, at vi ikke kan have plads til jer alle sammen. Derfor har vi etableret en venteliste for de 7 uheldige sjak.
Normalt plejer vi ikke at have en venteliste, men pga. den store efterspørgsel har vi besluttet at indføre en officiel venteliste. De 7 sjak der ikke kom med i første omgang er alle automatisk blevet tilføjet ventelisten og placeret efter den rækkefølge de tilmeldte sig uafhængig af evt. indbetaling:
- Bredhagl (Oldboys)
- Medovas Vidner (Oldboys)
- BS på tur (Oldboys)
- Erectus (Konkurrence)
- Teamtrælspis (Konkurrence)
- Syncro (Konkurrence)
- Nyx Ares (Konkurrence)
Ventelisten er pt. lukket for flere sjak.
Meld afbud i god tid
Vi opfordrer alle tilmeldte sjak om at skrive til info@svaerdkamp.dk, hvis I af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at benytte jeres plads alligevel. Som I kan se er der pt. 7 sjak, som vil give deres højre arm for at komme med. Vi håber selvfølgelig, at I gerne vil med, men hvis I bliver forhindret, så meld fra i god tid – og gør nogle andre glade.
Hvis I melder afbud, og der IKKE er et andet sjak der overtager jeres plads, gælder følgende for tilbagebetaling af deltagergebyr:
- Indtil 8 dage før Sværdkamp får I deltagergebyret minus 300 kr. tilbage.
- Ugen inden Sværdkamp får I halvdelen af deltagergebyret tilbage.
- På selve dagen får I ingen penge tilbage!
Tilmeld jer som hjælpere
Alle de 7 sjak på ventelisten har også fået tilbudet/opfordringen om at blive hjælpere på Sværdkamp, hvis de ikke kommer med som deltagere. Det tilbud gælder selvfølgelig også alle andre, som af den ene eller anden grund ikke skal med som deltagere. Vi har hårdt brug for hjælpere – især til afvikling af dagløbet, som traditionelt kræver en del postmandskab.
Skriv et svar