SVÆRDKAMP

Adventurespejd siden 1955!

Deltagertilmelding  Hjælpertilmelding
  • Forside
  • Nyheder
    • Nyheder
  • Praktisk
    • Deltagerbrev
    • Materialeliste
    • Praktisk
    • FAQ Generelt
    • Tips og tricks
  • Deltager
    • Deltager
    • Deltagertilmelding
    • Deltagerliste
  • Hjælper
    • Hjælper
    • Hjælpertilmelding
    • Hjælperliste
    • Om at være hjælper
  • Om Sværdkamp
    • Om Sværdkamp
    • Teamet
    • Discipliner
    • Sværdkamp gennem tiden
Du er her: Forside / Nyheder / Med færgen til Fanø

Med færgen til Fanø

28. januar 2018 af Mia Rix 1 kommentar

Sværdkamp 2018 foregår på Fanø med dagløb i Esbjerg. Her kommer lidt praktisk info om færgen til dig, der skal med som deltager eller hjælper.

Det er faktisk ret simpelt. Og alligevel er der lige lidt at tænke over…

Kom gratis over uden bil

Det er gratis for alle deltagere på Sværdkamp (altså både hjælpere og deltagere) at rejse til og fra Esbjerg og Fanø som gående passager. Du kan også medbringe en cykel gratis. For at komme gratis med skal du bære dit spejdertørklæde synligt under hele overfarten. På Esbjerg-siden skal du stadig igennem det bemandede billetsalg for at blive registreret, men du skal altså ikke betale noget.

Hvis du vil have bil med over, står du selv for at købe en billet. Det koster 195,- for personbiler (inkl. evt. trailer) – se mere på siden her. Man skal ikke bestille billet, og man kan ikke reservere plads.

Der kan være ventetid

Det er populært at tage til Fanø i St. Bededagsferien. Derfor kan der blive ventetid. Da man ikke kan bestille billet, er det ikke til at sige på forhånd hvor meget ventetid, der bliver. Fra færgen melder de, det kan være alt fra 1 time til 3-4+ timer. Længst ventetid må forventes:

  • Torsdag eftermiddag/aftenen ca. kl. 16:00-20:00 (til Fanø)
  • Søndag formiddag ca. kl. 10:00-16:00  (Til Esbjerg)

Til gengæld plejer der ikke at være nævneværdig kø fredag morgen eller aften. Færgen sejler indtil alle er kommet over, så du kan ikke risikere at blive efterladt – men du kan selvfølgelig blive forsinket på din rejse.

Hvad er dine muligheder?

Vi har gjort os en del overvejelser omkring transporten. Vi håber selvfølgelig på, at det går glat uden alt for lang kø/store udgifter – men vi vil også gerne give jer mulighed for at tage nogle forholdsregler. I kan f.eks. overveje:

  • Har I brug for at have bil med, eller er det i år, I skal prøve en Sværdkamp light+?
  • Kan I dele en bil mellem flere sjak, enten hjemmefra eller ved at mødes i Esbjerg og pakke grejet på en bil?
  • Kan I lade bilen blive i Esbjerg hele weekenden?
  • Kan I pakke 90 % af grejet sammen lørdag eftermiddag? Så kan en fra teamet 1) køre bilen til Esbjerg lørdag eftermiddag eller 2) køre bilen til Esbjerg tidlig søndag morgen og komme tilbage til præmieoverrækkelse, oprydning og afhentning af resten af sjakket.

Praktisk – og spørgsmål

Dagløbet starter i gåafstand fra færgen i Esbjerg. Og lejrpladsen på Fanø ligger i gåafstand fra færgen. Det er heller ikke nødvendigt at medbringe bil til Fanø for at transportere sig til og fra natløb, O-løb og forhindringsbane – det kan klares på anden vis…

Som altid har I selvfølgelig mulighed for at starte i Esbjerg fredag morgen og så slå telt op efter dagløbet fredag eftermiddag. Dagløbet slutter 16.30, og næste opgave starter 18.15.

Vi forventer at lave en aftale med et firma i Esbjerg, hvor der bliver mulighed for at parkere bilen, mens vi er på Fanø. Det bliver på eget ansvar og uden opsyn.

Har du spørgsmål til færgetransport eller andet i forbindelse med Sværdkamp 2018, så kontakt os endelig på info@svaerdkamp.dk eller via facebook.

 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

  1. Simon Grønning skriver

    28. januar 2018 kl. 21:26

    Hej Sværdkamp.

    Nu siger i at dagsløb og lejr er i gåafstand fra færgen.

    Hvordan ser det så ud med natløb, o-løn og forhindringsbane?

    Er det gåafstand eller cykelafstand?
    Det er mest et spørgsmål om det er mest praktisk for os at tage bil med, eller mest praktisk at lade være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyheder

  • Sværdkamp 2023
  • Pointliste 2019
  • Pointliste 2018
  • Med færgen til Fanø
  • Sværdkamp 2018 foregår i det vestlige Jylland

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld felterne og modtag Sværdkamps nyhedsbrev

Om Sværdkamp

Sværdkamp er adventurespejd for 3-personers sjak inden for disciplinerne byløb, hemmelig opgave, natløb, orienteringsløb og forhindringbane. Læs mere om Sværdkamp

Kontakt

Kontakt Sværdkamp ved at skrive til info@svaerdkamp.dk
  • Facebook
  • Flickr
  • YouTube

Tilmeld dig Sværdkamps nyhedsbrev

© 2023 · Sværdkamp · Absalon Division · Det Danske Spejderkorps